Brouwerij Roman

Brouwerij Roman

Bryggeriet startede sin historie helt tilbage i år 1545, hvor Joos Roman, lige uden for byen Oudenaarde, åbnede en kro på en travl handelsrute, der gik fra Tyskland til Frankrig og tilbage igen. Joos Roman var en driftig herre, der udover at drive en kro med tilhørende mølle, malteri og naturligvis bryggeri, også var foged for området. Det er stadig familien Roman, der driver virksomheden, men tiden hvor handelsfolk parkerede deres heste og kom til kræfter på kroen, er for længst forbi. Nu brygges der kun øl på stedet, men det er til gengæld også en kunst der mestres til fulde. Brouwerij Roman brygger mange forskellige stilarter – lige fra de klassiske belgiske ales til de sjældne syrlige flamske ales til moderne pilsnere.

www.roman.be/nl/brouwerij